Don mearridat birra dieđut

Oahpásmahttin

Don mearridat birra dieđut

Don mearridat lea oahpahusláhčin personsuodjalusa ja jierpmálaš neahttageavaheami birra mánáide ja nuoraide 9 jagi rájes 18 jagi rádjái. Don mearridat láhčima mihttomearri lea lasihit dihtomielalašvuođa, smiehttama ja máhtu personsuodjalusa ja válljemiid birra maid nuorat dahket go geavahit digitála mediaid. Digitála árvvoštallannávccas lea sáhka dahkat ohppiid ovddasvástideaddji ja oadjebas neahttageavaheaddjin.

Filmmat

Personvern er en grunnleggende rettighet

Personvern er en grunnleggende rettighet. I denne filmen får du en introduksjon til hva personvern er, og hvorfor det er viktig å ta vare på sitt eget og andres personvern. Filmen er laget av Snöball Film.

Hva er digital dømmekraft?

Digital dømmekraft er et begrep som ofte dukker opp, både her på Dubestemmer.no, i læreplanverket og andre steder. Men hva er egentlig digital dømmekraft, og hvorfor trenger vi det? Denne korte filmen er laget av Sølvsuper på oppdrag fra dubestemmer.no.

Don mearridat birra dieđut

Ollugat ballet hupmamis nuoraiguin digitála mediaid geavaheami birra. Don soaittát jurddašit ahte nuorat máhttet dán nu bures ahte don it sáhte moktege veahkehit? Mis rávisolbmuin lea ovddasvástádus oahpahit nuoraide digitála árvvoštallannávcca, vuoigatvuođaid ja geatnegasvuođaid birra mat sis leat go sii geavahit sosiála mediaid. Ja digitála árvvoštallannákca mihá muddui siskkilda etihka ja olmmošvieru. Diekko sáhttet rávisolbmot digitála gelbbolašvuođa haga nai leat stuora veahkkin.

Nanu veahkkereaidu

Don mearridat lea nanu veahkkereaidu mii addá dutnje buori vuolggasaji oahpahit ohppiid dahje hupmat nuoraiguin iešguđetge áššečuolmmaid birra mat gullet personsuodjalusa, jierpmálaš neahttageavaheami ja dahkkivuoigatvuođa fáttáide. Nuorat leat buorebut ráhkkanan dahkat buriid mearrádusaid, sihke iežaset ja earáid ovddas, go sis lea máhttu iežas personsuodjalusa vuoigatvuođaid birra.

Sisdoallu

Oahpahusdahkosis leat artihkkalat relevánta fáttáid birra, fáktadieđut, duohtavuođa fearánat, digaštallanbargobihtát ja filmmat. Filmmat laktásit iešguđet fáttáide, ja leat buorre vuolggasadjin arvvosmahttit ohppiid digaštallamiidda ja beroštupmái. Fáttát dáppe leat personsuodjalus, loavkideapmi neahtas, digitála luottat/gáldokritihkka ja ahte leat sosiála neahtas. Visot sisdoalu gávnnat dáin neahttasiidduin.

Čađaheapmái cavgileamit

Eai leat dušše oahpaheaddjit geat dábálaš oahpahusas geavahit Don mearridat. Maiddái politiijat, astoáiggeklubbat, dearvvašvuođabargit ja konfirmašuvdnakurssaid jođiheaddjit geavahit osiid dahje olles láhčima iežaset barggus mánáiguin ja nuoraiguin. Ollu váhnemat geavahit dan gulahallamis iežaset mánáiguin. Ii gávdno čoavddusvástádus dasa mot láhčima berre geavahit. Muhtun oktavuođain heive buoremusat geavahit Don mearridat oalle guhká veahážiid mielde, eará háviid ges heive buorebut bargat árjjalaččat láhčimiin prošeaktavahkus dahje sullasaččat.

Geavat maiddái áinnas Don mearridat váhnenčoahkkimiin. Ollu bargobihtát ja filmmat heivejit liikká bures rávisolbmuide go nuoraide. Dihtomielalaš ja beroštusa čájeheaddji váhnemat leat dehálaččat ásahan dihte ruovttus jierpmálaš neahttageavaheami.

Mii leat válljen láhčima juohkit guovtti oassái, vuosttaš oassi lea sidjiide gaskal 9 ja 13 jagi ja nubbe oassi lea sidjiide gaskal 13 ja 18 jagi. Dát lea liikká dušše oaivadus. Iešguđet mánná- ja nuoraidjoavkkut sáhttet hui iešguđetláganat, ja danin don vissis muddui fertet árvvoštallat bargobihtáid áigeguovdilis ahkejovkui.

Alla duhtavašvuohta

Ovddeš iskkadeamit leat čájehan ahte oahpaheddjiin, geat leat čađahan oahpahusláhčima iežaset luohkáin, lea hui alla duhtavašvuohta. Earret eará vástidedje guokte oahpaheaddji golmma oahpaheaddjis ahte sii árvvoštalle ohppiid buohkanas beroštumi fáddái leat buorre dahje hui buorren. Liikká ollugat dadje ahte oahppoávdnasat ollu dahje hui ollu mielddisbukte digaštallamiid ja smiehttama luohkás. Measta buot oahpaheaddjit vásihit ahte láhčin lasihii ohppiid máhtu ja dihtomielalašvuođa personsuodjalusgažaldagain, ja olles 96 proseantta oahpaheddjiin háliidii geavahit fas láhčima muhtun eará háve maŋŋel.

Dihtet go ahte?

Fákta

Hvem står bak Du bestemmer?
Du bestemmer er et samarbeidsprosjekt mellom to aktører:
Utdanningsdirektoratet (prosjektleder for Du bestemmer) har ansvaret for utviklingen av barnehage, grunnskole og videregående opplæring.

Datatilsynet har som hovedoppgave å passe på at personopplysningsregelverket blir fulgt. Disse lovene er laget for at opplysninger om hver enkelt blir brukt på en måte som viser respekt for dem. Alle som ønsker å bruke personopplysninger om andre må følge dette regelverket.

Bakgrunn
Du bestemmer ble opprinnelig startet opp i 2007 på initiativ fra Datatilsynet, i samarbeid med Utdanningsdirektoratet og Teknologirådet. Bakgrunnen var at undersøkelser viste store mangler i kunnskapen hos de unge om rettigheter de har når det gjelder deres eget personvern. Målet med opplegget var å få de unge til å lære om hvordan opplysninger om dem kan bli brukt av andre, og hvordan de selv kan ta kontroll over disse opplysningene.

Undervisningsopplegget ble tatt varmt i mot, og i løpet av de neste årene har det økt i omfang. Nye filmer er blitt laget (både av prosjektet og av ungdommer selv), nytt relevant innhold er blitt lagt til og målgruppen har blitt utvidet. Nettstedet er også oppdatert flere ganger.

Undersøkelser viser at de som tar opplegget i bruk er svært fornøyde, og i løpet av de åtte årene Du bestemmer har eksistert, har nærmere 700 000 barn og unge lært om personvern og digital dømmekraft gjennom dette opplegget. Det gjør Du bestemmer til Norges klart største undervisningsopplegg på dette feltet.

Du bestemmer har vært gjenstand for mye positiv mediaomtale og har fått flere utmerkelser. Prosjektet har også fått stor internasjonal oppmerksomhet. Deler av opplegget er oversatt og tatt i bruk i mer enn 20 land.

Don mearridat birra dieđut